Kampen i Dit Liv

1. Mose 32:22-32

Af David Felker

Vær så god at åbne jeres Bibler sammen med mig til 1. Mose kapitel 32; 1. Mose 32. Det finder I på side 27 i kirkens Bibel foran jer. Og lige før vi læser, noget at overveje. Mit liv blev forandret for altid, da min far som barn præsenterede mig for min nu absolutte favoritfilm, som jeg har set sandsynligvis 923 gange, Hoosiers. Og den handler om det indianske high school-basketballhold, Hickory Huskers. Og jeg elsker filmen. Som barn elskede jeg den på grund af underdog-historien, David mod Goliath. Og jeg elskede den på grund af vægten på holdet frem for den enkelte. Og jeg elskede den naturligvis på grund af den fantastiske lydspor. Men jo ældre jeg er blevet, jo mere har jeg elsket den. Og det er fordi den stiller og besvarer så mange dybe, hjertelige spørgsmål om forløsning, om kærlighed, om afhængighed, om venskab.

Der er så mange fantastiske temaer igennem det, men det er essentielt en film om forandring. Er forandring mulig? For der er dette lille by-hold i Indiana-basketball, og de er fyldt med stolthed og de er fyldt med individuelle spillere. Og man spørger sig selv: "Hvor gode kan de være? Hvor højt kan deres loft nå? Hvor langt kan de gå? Kan de ydmyge sig selv nok til at blive rigtig specielle?" Og så er der denne nye træner, træner Norman Dale, og han kommer med en broget fortid, men han får en anden chance. Og man tænker: "Kan han forandre sig? Kan han være anderledes? Kan hans fortid blive helet?" Og så er der byens dranker, Shooter, som træner Dale har en ubestridelig svaghed for. Og sandsynligvis på grund af hans egen bagage, gør han ham til sin assistent-træner og hans trofaste ven. Og man undrer sig: "Kan Shooter blive ædru? Kan han blive bedre? Kan han blive mere? Kan han være den gode og trofaste far, som hans søn har brug for?" Og igennem hele filmen, ønsker man desperat at se disse ting ske. Man ønsker desperat at se forandring. Men dette stolte hold og denne træner med bagage og denne bys dranker er alle sammen brudte. Og de er alle sammen sårede. Og de går alle sammen haltende frem i forskellige måder. Men filmen udfolder sig; filmen udfolder sig til en smuk historie om forandring. Jeg elsker Hoosiers, fordi det minder mit hjerte om, at forandring er mulig.

Er forandring mulig?

Uanset om du har set den film eller ej, så resonerer den med os, fordi et af de mest menneskelige spørgsmål, man kan stille, er: “Kan jeg ændre mig? Er ændring mulig?” Alle kæmper med det. Det er et dybt personligt spørgsmål, som du måske desperat stiller om nogen i dit liv. “Vil de nogensinde ændre sig?” Måske er der nogen, der er kære for dig, og som skal ændre sig, og du spørger: “Vil de ændre sig?” Men hvis du er ærlig med dig selv, er det et af de mest desperate ønske, du har. “Jeg skal ændre mig. Jeg skal være anderledes. Jeg kan ikke blive ved med at være den samme.” Og du ved, du kunne tro, at det ville være det nemmeste i verden at ændre sig selv. Som om det måske er svært at ændre din familie. Måske er du her, og din familie er et kaos, og din familie er ude af kontrol, og det er svært at ændre din familie. Du ved, studerende, måske er der ting omkring din skole, som er svære. Det er svært at ændre din skole. Der er ting omkring alle vores relationer og venskaber. Det er svært at ændre de ting, vi ved, vi skal ændre omkring vores relationer og venskaber. Men du kunne tro: “Ja, men jeg kan ændre mig selv.” Og det er det sværeste.

Og jo ældre du bliver, jeg tror, som kristen, jo mere træt bliver du. Du kan blive træt af dig selv og du kan blive træt af rodet, der ligger dybt. Og vanerne og afhængighederne og de underlige adfærdsmønstre i dit hjerte. Hvad gør du med denne træthed? Det er spørgsmålet. Du er desperat efter forandring. Du vil ændre dig. Men du har ingen idé om, hvordan du kan få det til at ske på en reel og varig måde. 1. Mosebog 32 er en af mine yndlingspassager i Bibelen. Det er historien om en desperat mand, der er dybt fejlbehæftet. Det er en desperat mand, der er dybt fejlbehæftet, og han er i kampen om sit liv. Dette er på en måde det afgørende øjeblik i Jakobs liv, hvor han finder sig selv i venskab med Gud. Dette er kampen om hans liv, og det er her, Jakob bliver forandret. Så lad os give vores opmærksomhed til Guds Ord. Før vi gør det, lad os gå til Him i bøn. Lad os bede.

Fader, vi takker Dig, at Du er en ven af syndere. Vi takker Dig, at Du er en styrke i svaghed. Vi beder om, at Du vil redde vores forventninger i morges, så vi ikke bare er her for en anden søndag. Og Fader, vil Du hjælpe os til at forvente et møde med Dig? Og vil Du nu tale, Ånd af Gud, vil Du tale gennem mig, Ånd til ånd? Og vi beder i Jesu navn, amen.

1. Mosebog 32, begyndende i vers 22. Dette er Guds Ord:

Samme nat stod han [Jakob] op og tog sine to hustruer, sine to kvindelige tjenere og sine elleve børn og gik over vadestedet ved Jabok. Han tog dem og sendte dem over strømmen og alt andet, han havde. Og Jakob blev alene tilbage. Og en mand kæmpede med ham, indtil dagens brydning. Da manden så, at han ikke kunne overvinde Jakob, berørte han hans hofteled, og Jakobs hofte blev forskudt, mens han kæmpede med ham. Så sagde han: "Lad mig gå, for dagen er brudt." Men Jakob sagde: "Jeg vil ikke lade dig gå, før du har velsignet mig." Og han sagde til ham: "Hvad er dit navn?" Og han sagde: "Jakob." Så sagde han: "Dit navn skal ikke længere kaldes Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og med mennesker og har sejret." Så spurgte Jakob ham: "Vær så god at fortæl mig dit navn." Men han sagde: "Hvorfor spørger du om mit navn?" Og der velsignede han ham. Så kaldte Jakob stedet for Peniel og sagde: "For jeg har set Gud ansigt til ansigt, og dog er mit liv blevet frelst." Solen stod op over ham, mens han gik forbi Penuel og haltede på grund af sin hofte. Derfor spiser Israels folk ikke længeresenen på låret, der sidder på hofteleddet, fordi han berørte Jakobs hofteled på senen på låret.

Dette er Guds Ord.

Her er, hvad jeg vil have os til at overveje i morges, mens vi ser på denne berømte kamp midt om natten – Jakob kommer udændret. Jakob er anderledes. Jakob er ny. Og det er på grund af en ny kamp. Og det er på grund af en ny motivation. Og det er på grund af en ny indstilling. Jakob har en ny kamp. Gud initierer dette. Gud bryder ind på scenen. Gud griber ind. Der er en ny motivation. Jakob er ændret fra indre og ydre. Bevægelserne og bevægelserne i hans hjerte er anderledes. Og så er der en ny indstilling. Jakob er såret og han halter, mens solen skinner på ham.

En Ny Kamp

Og så er det første, vi ser – en ny kamp. Forestil dig, at det er stik sort; Jakob er i mørket. Måske kunne han i kort tid se fakler i det fjerne, mens hans familie krydsede bækken. Du ser i vers 23, at han sendte alt, hvad han havde, over bækken. Rachel ville have været der, kvinden han elskede. Og Leah, hans første hustru. Hans børn, hans tjenere, hans dyr – alt, hvad han havde, sendte han væk, alt undtagen sig selv. Vers 24 fortæller os, at Jakob var helt alene i mørket. Du husker, at han har forladt sin onkel Laban og er på vej hjem. Den prodigale søn vender tilbage! På mange måder er der faktisk mange ekkoer af Jakobs historie i 1. Mosebog 32 og 33 i Jesu lignelse om den prodigale søn. Og så kommer han hjem. Der skulle være et gensyn. Der skulle være et gensyn med broderen, han havde snydt, Esau. Jakob stjal Esaus penge, hans arv, hans velsignelse, og Esau havde lovet på den dag, at han ville dræbe Jakob. Siden da havde Jakob giftet sig to gange, havde fået elleve børn. Han havde blevet en rig og succesfuld mand, men han havde aldrig håndteret sin fortid, og nu havde den endelig indhentet ham. Jakob sendte bud til Esau, vers 3, at han kommer hjem. Vi får at vide i vers 6, at Jakobs budbringere vender tilbage, og de siger: "Esau kommer til at møde dig, og der er 400 mænd med ham." Og så er Jakob naturligvis bange; han er beklemt.

Forsoning eller hævn?

Og så ser vi ham gøre noget, som vi aldrig rigtig har set ham gøre før. I vers 9 til 11 beder Jakob den mest desperate bøn i sit liv. Han beder den mest desperate bøn i sit liv. Det er den længste bøn i bogens historie om Genesis. Og han giver os det klareste bevis på, at han nu tilhører Herren. Og så sender han gave efter gave efter gave i bølger til Esau, håbende at blødgøre sin brors hjerte. For den million-dollar-spørgsmål er: "Kommer Esau i fred for at forsones? Eller kommer Esau i krig for at hævne sig?" Det er en liv eller død-sag at stjæle en velsignelse, og så – forsoning eller hævn? Det er spørgsmålet. Og så er Jakob helt alene i mørket. Han er mellem en sten og en hård plads. Bag ham er Laban. Han kan ikke gå tilbage til det liv. Og Gud havde sagt i kapitel 31, vers 3, at vende hjem. Han kan ikke gå tilbage. Og foran ham er Esau og hans 400 mænd. Og så møder Jakob en situation, som han ikke har en idé om, hvad han skal gøre med. I morgen er dagen for krisen, klimaks i hans liv. Han er ved dødsdøren. Dette er den mørke nat i Jakobs sjæl. Han har ingen flere planer; han har ingen flere skemaer. Han har ingen flere strategier; han har ingen flere tricks. Han har brugt alle sine muligheder op; han er ved slutningen af sig selv, og det er der, det er i det øjeblik, vers 24, denne mysteriøse mand kommer til ham i denne klimaktiske scene og brydes med ham, indtil dagens begyndelse.

Brydes med Gud

Der er ingen introduktion til ham, denne mystiske mand. Han kommer ud af ingenting og kommer over Jakob og kæmper med ham. Han kæmper med Jakob. Dette er det billede, som Rembrandt malede. Dette er hovedstykket i Jakobs liv. Denne hele-nats kamp for hans liv. Og det er klart fra resten af vores passage, vers 28 og 30 især, og fra en lille kommentar i Hoseas kapitel 12, at dette ikke er en almindelig mand. At dette er en manifestation af Guds egen person. Den for-incarnate Søns Gud, Jesus Kristus, som har forfulgt og nu tager fat i Jakob. Og dette giver os et billede, som ikke kan overses. Jakob, der kæmper med Gud, er et billede på hele Jakobs liv. Hele Jakobs liv havde været Gud mod Jakob. Og her er det meget klart, at Jakob er i en kamp med Gud.

Du ved, der er en historie, som jeg tænker på fra tid til anden om en mand ved navn Robert Robinson. Og han gik om bord i en diligence i London og havde håbet at ride alene. Men over gangen fra ham var en ung kvinde, som bar på en breviarium. Det er en lille bedebog fuld af digte og salmer og bønner. Og Robinson følte ikke for at snakke og så red de i tavshed i nogle øjeblikke. Og så brød den unge kvinde tavsheden. Hun kastede bogen over gangen og sagde til Robinson: "Du må læse dette. Disse ord er smukke." Og Robinson åbnede bogen og læste disse ord: "Come thou fount of every blessing, tune my heart to sing Thy grace." Og hans ansigt faldt. Og denne kvinde kunne mærke en ændring i hans ansigt og sagde: "Sir, kender du disse ord?" Og han sagde: "Frue, jeg skrev disse ord for mere end femogtyve år siden, og jeg ville give tusind verdener for at føle i dag, hvad jeg følte tilbage dengang. Jeg ville give tusind verdener for at føle i dag, hvad jeg følte tilbage dengang."

Maybe er du her i morges, og ligesom Robert Robinson, har det været længe siden for dig. Det har været længe siden det kun handlede om dig og Gud. Det har været længe. Og du er så travl og måske så forbitret, at du kan vågne op og tænke: “Hvordan er jeg kommet hertil? Hvordan er jeg kommet så langt væk fra Guds hjerte? Hvordan er jeg kommet i denne forfatning? Og alt det, vi gør – prædikenen og sangen og bønnen, det efterlader mit hjerte så fladt. Og det er så overskyet og så koldt.” Hvad gør du med det? Måske i morges vil Gud bryde ind på scenen. Måske vil Gud omhandle dit hjerte på samme måde, som Han omhandler Jakobs hjerte. Eller måske har Han allerede gjort det. Måske kæmper du med Herren i denne meget dag. Der er en kamp på dit hjertes område, og du stiller disse spørgsmål: “Hvorfor? Hvorfor Gud? Hvorfor ville Du bringe dette ind i mit liv? Hvorfor ville Du tillade, at dette sker? Dette er svært. Hvorfor ville Du gøre dette? Hvorfor kan Du ikke tage det væk? Det liv, der er før mig, kan ikke være til mit bedste.” Du er i en kamp med Gud. Du kæmper med Gud. Denne passage lægger en illustration af det menneskelige hjerte mod Gud for os. Min vilje mod Guds vilje. Mine drømme og mine ønsker mod Guds.

Jakob er i en kamp med Gud, og det er sådan, Gud arbejder. Vi kan lære noget fra denne tekst. Som Tim Keller sagde, "Gud må nogle gange kæmpe os ind i et forandret liv." Vil du ændre dig? Gud må nogle gange kæmpe os ind i et forandret liv, snarere end at komforte os ind i et forandret liv. I kærlighed må Han kæmpe os ind, og i kærlighed måtte Han kæmpe Jakob ind. Gud havde glæde af Jakob. Gud elskede Jakob. Ingen kunne snuppe Jakob ud af Herrens hænder. Og det var, fordi Gud elskede ham, at Han kæmpede ham ind i et forandret liv. Det er det første, vi ser.

En Ny Motivation

Det andet, vi ser, er, at denne kamp fortsætter som Jakobs nye motivation. Så midt i denne kamp gør Gud i sin nåde noget med Jakob, ligesom en far gør, når han bryder med sin søn, fordi der er denne kamp mellem Jakob og Gud. Dette frem og tilbage og frem og tilbage. Og så midt i det gør Gud noget. Han rækker ud og berører og forskyder Jakobs hofteled i vers 25. Det er en af de stærkeste dele af den menneskelige krop, og Jakob er såret der. Jakob er såret i sin styrke. Gud bryder Jakob ved hans stærkeste punkt.

At bryde det stærke punkt

Hvad ville det sted være for dig? Dit stærke punkt. Hvad ville det sted være for dig? Det, du tror, vil give dig en fordel til velsignelsen; det på din CV, du tror, vil give dig accept og den velsignelse, du længes efter. Det, du bruger som en bryder for at give dig en følelse af styrke? Hvad ville det sted være for dig? Jakob er såret der. Han er såret i sin styrke, og det er, fordi Gud går direkte til hans hjerte. Sinclair Ferguson sagde i sin fantastiske prædiken over denne passage: "Ser du, at for at få Jakobs hjerte, ser du, at for at få Jakobs hjerte, er Gud villig til at forskyde Jakobs hofte? Ser du, at for at få Jakobs hjerte, er Gud villig til at forskyde Jakobs hofte?" Har du nogensinde haft dit liv sat ud af led af Gud? Har du nogensinde haft dine planer eller drømme forskudt? Det kunne være en af de vigtigste ting, du kunne høre i morges – at vejen til dit hjerte, som Ferguson sagde, er ved forskydelsen af noget, der gør dig stærk. Vejen til dit hjerte er ved forskydelsen af noget, der gør dig stærk. Hvad ville det sted være for dig? Det er, hvad Gud gør med Jakob.

Og du ser, det er for at tiltrække ham; det er for at tiltrække ham. For endelig og for første gang er Jakob brudt. Han er såret i sin styrke, hans følelse af kompetence er såret, hans stolthed er ydmyget. Han kan ikke fremstille denne sejr. Han kan ikke manipulere denne kamp. Han får en skade, som vil forhindre ham i at kunne vinde i sin egen styrke. Du ser, vi alle vil ændre os, vi alle vil ændre os, men ingen af os vil blive såret. Vi alle vil være velsignet. Jakob siger her: "Velsign mig." Vi alle vil have den velsignelse. Vi alle vil være velsignet. Men ingen vil bede. Jakob er her endelig og for første gang desperat nok til at bede. Han siger: "Jeg vil ikke lade dig gå, før du har velsignet mig." For passagen siger efter såret, vers 26, at Gud siger til Jakob: "Du må lade mig gå, før dagen bryder." Og så siger Gud: "Hvis du ser min herlighed, hvis du ser min herlighed, vil du ikke kunne leve." Det er, hvad der sker. Og Jakob siger: "Jeg vil ikke lade dig gå, før du har velsignet mig."

Vendingspunktet

Du ser, da denne kamp begyndte, da Jakob først blev angrebet, hvordan wrestlede Jakob så? Hvad var hans plan? Hvad var hans holdning? Hvad var hans stil? Hvad var hans motivation? Da Jakob først blev angrebet, brugte han al sin stædige selvtilstrækkelighed og al sin manipulation og al sin kraft til at komme væk. Og du ser vendingspunktet her. Når han først er blevet rørt i hoften, bliver Jakob et klyngende barn. Han bliver et klyngende barn. Alle kommentatorerne siger, at vendingspunktet, da Jakob vidste, at det var Gud, var vers 25, da Jakob sagde: "Jeg vil ikke lade dig gå. Gud, tak, lad mig ikke gå." Du ser, det var i øjeblikket af smerte og det var i øjeblikket af svaghed.

Derek Kidner siger i sin berømte kommentar til Genesis, at "når Gud rørte Jakobs led, var det nederlag og sejr pakket sammen i ét." At når Gud rørte Jakobs led, var det nederlag og sejr. Det var nederlag og sejr, fordi Jakobs reaktion på svækkelsen, hans reaktion på det ødelagte led, som Gud havde bragt ind i hans liv, var det nederlag, der fører til sejr; fordi han i det klamrer sig til Gud. I dette nederlag klamrer Jacob sig til Gud.

Du ser, Jakobs motto hele hans liv var disse ord – “Jeg vil ikke slippe dig, før du har velsignet mig.” Hans ønske, hans motivation for velsignelse var temaet i hans liv. Og du ser, ordene er de samme, men betydningen er helt anderledes. “Jeg vil ikke slippe dig, før du har velsignet mig.” Kender du disse ord? “Gud, gå ikke. Lad ikke være.” Du hungrede og tørster efter Gud. Du vil have mere af Gud. Det er, hvad der sker med Jacob her.

Du ved, jeg taler om min søn, Marshall, fra tid til anden, når jeg underviser. Marshall er tre et halvt år gammel, han er i en sjov fase, og ofte når jeg skal gå i morgenen eller når jeg kommer hjem om aftenen, har vi denne ting, som vi gør igen og igen og igen, hvor Marshall kigger på min kone, hans mor, og siger: “Papa, det er min kone og det er din mama. Det er min kone og din mama!” Og du ved, sådan noget som forældre skal man nok få styr på! Og så kigger jeg på Marshall og jeg smider ham typisk på senga eller på sofaen eller på gulvet og bryder og kilder ham og siger: “Ven, du skal få det her styr på – det er min kone og din mor!” Og vi griner bare og griner og griner mere end vi nogensinde har grinet før. Og ofte ender det på en underlig måde. Marshall siger ofte – vi går frem og tilbage og frem og tilbage og Marshall siger: “Papa, du kan tage dine sko af.” Han siger: “Papa, du kan tage dine sko af.” Og det tog mig lidt tid at finde ud af, hvad han sagde. Og vi gør dette, mens jeg skal gå i morgenen eller når jeg kommer hjem om aftenen. Og hvad Marshall siger, er, at han siger: “Papa, please gå ikke. Please blive. Please gå ikke. Papa, please vær hjemme.”

Kender du disse ord? “Gud, gå ikke væk. Gud, vær så god og blive.” Du ved, måske er du her i morges og vil ændre dig, du vil være anderledes, du vil være ny. Du er så træt af dig selv. Du er træt af dit hjerte. Du er udmattet af din synd. Du er udmattet af dine bevægelser væk fra Gud. Du længes efter at blive omfavnede af Gud. Du længes efter, at Gud skal være en skjulested for dig. Du længes efter, at Gud ikke skal slippe dig. Du længes efter, at Gud ikke skal gå væk. Kender du det til at sige: “Gå ikke væk, Gud. Jeg vil ikke have, hvad de ødelagte cisterner har at tilbyde. Jeg vil ikke bruge penge på det, der ikke er brød. Jeg vil ikke arbejde for det, der ikke tilfredsstiller. Gå ikke væk. Giv mig Jesus. Om morgenen, når jeg står op, giv mig Jesus.” Og du ser, med disse ord i vers 26, ved vi, at forandringen har fundet sted. Dette er en anden Jakob. Han er en forandret mand. Han har stået ansigt til ansigt med den levende Gud og omfavner nu desperat Him.

En Ny Identitet

Og se på udvekslingen, der finder sted i vers 27 til 29. Gud siger i vers 27: "Hvad er dit navn?" Og for oldtidens mennesker indeholdt navnet noget af den persons karakter, der bar det. "Hvad er dit navn?" siger han, "Hvem er du?" En kommentator sagde: "at erklære sit navn er en handling af selvåbenbaring." "Hvem er du?" Og Jakob, som du ved, betyder mange ting – "hæl-gribber; snyder; bedrager." Og år senere, da profeten Jeremia skrev en af de mest kendte beskrivelser af det menneskelige hjerte, siger han, dette er Jeremia 17 vers 9: "Hjertet er bedrægligt over alt og håbløst sygt." Det ord, der er oversat "bedrægligt", er Jakobs navn. "Hjertet er Jakob og håbløst sygt." Og hans navn er hans bekendelse. Han siger i vers 27, dette er hans bekendelse af synd: "Jakob." Og velsignelsen, du ser i vers 28, velsignelsen han modtager, er et nyt navn; det er en ny identitet, en ny rekord. Vers 28: "Dit navn skal ikke længere være Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og med mennesker og har sejret." Det er et godt ord. "Alt om din fortid, Jakob, det er ikke længere dig. Din identitet, Jakob, det er ikke i din bagage; det er ikke i din konkurs. Du er ikke din skam. Du er ikke din fortid. Men din identitet, Israel, er i Guds uafhængighed. Gud kæmper. Gud strider. Gud vil sejre." Og du ser, dette giver Jakob og dette giver os, elskede i Kristus, en helt ny måde at være på og en helt ny måde at leve på. Jakob er en forandret mand fra indersiden ud.

En Ny Holdning

Og så sidste og endelig og meget kort, er Jakobs holdning. Jeg synes, den smukkeste scene af alle er Jakob, der halter i vers 31. "Solens stråler op på ham, mens han passerede Penuel, haltende på grund af sin hofte." Du ser, der er nu denne nådes sår. Det er holdningen af en forandret mand. Det er holdningen af det kristne liv – at haltere på vejen for de, der er helet af Guds arbejde. Har du en halt? Har du en halt?

Mange af jer ved dette, men for omkring fire år siden blev min mor diagnosticeret med æggestokkræft. Og denne sidste lille strækning har været en sød sæson. Hun bor i Starkville og får sin behandling her i Jackson og er her hos os hver tredje uge i en hel uge. Og så med to små børn og mor i byen til kemoterapi, er vores hus lidt af en zoologisk have de uger. Og der er mange dage, hvor mor har det godt, men der er også mange dage, hvor mor når ud til grænsen af sine ressourcer. Og en af de ting, min mor har snakket mere og mere om, er, hvor meget hun har lært om Guds kærlighed til hende gennem min fars omsorg for hende. Og I ved, hun siger, ligesom på bryllupsdagen, I ved, “Jeg er sød, jeg har min hvide kjole på, mit hår er gjort.” Ligesom, “Jeg er sjov! Vi har drømme. Vi har planer. Vi har livet foran os.” Ligesom, “Ja, han elsker mig.” Men på sygehusbedden og et par dage efter kemoterapi og når jeg ligger i sengen hele dagen, ligesom hun vidste, at hun vidste, at han elskede hende, men det presser bare hjem, “Ja, han elsker mig virkelig.” Og hun har sagt gennem det, at hun har lært om Guds kærlighed, at det har gjort kræften værdifuld for hende. Hun vidste, men det drev hjem, “Det handler ikke om, hvad jeg bringer til bordet. Det handler om, hvad Gud har bragt til bordet for mig i Jesus.”

Har du en halt? Du ved, én forfatter sagde: “Vær forsigtig med, hvem du ynker, og vær forsigtig med, hvem du misunner.” Har du en halt? Er du såret? Er du ødelagt? Det er holdningen i det kristne liv – mænd og kvinder, som er blevet forflyttet af Guds arbejde i deres liv og fået til at halte under Guds mægtige hånd, ydmyget under Hans mægtige hånd, fået til at halte med en bevidsthed om deres svaghed og deres afhængighed af Herren. Og så, hvad gør du med dette? Hvis du er her, og din fortid og din skam er bag dig, og din version af Esau og hans 400 mænd er foran dig, ved du, at salmisten siger, Psalm 46 Ved du, hvordan den salme ender? “Jakobs Gud, Jakobs Gud er vores tilflugt.” Jakobs Gud er vores tilflugt. Og hvis Han kan være en tilflugt for Jakob, så kan Han være en tilflugt for os. Amen, dette er Guds Ord. Lad os gå til Ham i bøn.

Himlens Far, vi beder om, at Du ville overraske os med gode nyheder i dag, at Du ville møde os midt i vores fejltagelse, og at Du ville vise os, at forandring er mulig på grund af Din nåde. Og vi beder dette i Jesu navn, amen.